bordin

Historisk Oprykning (Video)

Kampreferat
30. oktober 2011 - 17:09 af: Jørn Jensen

Serie 3 herrer er idag rykket op i serie 2 efter en 2-1 sejr over KLG efter 1-0 ved pausen. Kampen blev overværet af 149 tilskuer, som fik en spændende kamp, som først var afgjort da dommeren fløjtede af. Jakob Mikkelsen og Jonas Bo scorede for Bording inden KLG reducerede til 1-2 16 min før tid.



Se video fra kampen her: www.bordingvideo.dk/infusions/the_kroax/embed.php?url=172

Se billeder fra kampen her: www.facebook.com/BordingIF#!/media/set/?set=a.10150339282722587.341507.133129407586&type=1


Det havde flasket sig således for Bording IF's herresenior i serie 3 at man med en sejr over KLG i søndagens kamp ville bringe sig foran med 4 point inden sidste runde, da Silkeborg Boldklub tabte lokalderbyet om lørdagen imod rivalerne fra Silkeborg IF.

Oplægget til søndagens kamp var at det var en helt almindelig kamp som skulle spilles og det var en kamp som man ville gå efter at vinde. Vi skulle fokusere på kampen, og ikke på alt muligt fest og ballade efter kampen. Vi kunne leve med uafgjort, men KLG skulle vinde, hvis de selv ville kunne afgøre deres egen skæbne i nedrykningszonen i sidste runde, men med et nederlag ville de være afhængig af andre resultater i næste weekend, for at undgå at rykke ned i serie 4. Vi regnede derfor med at KLG ville komme frem på banen og forsøge at få de 3 point med hjem. Men KLG skulle få det svært imod et velspillende Bording hold, der var flot, flot bakket op af 150 tilskuere på Invita Arena.
Det var 2 hold som var meget afventende og ingen ville blotte sig bagude, og KLG lignede ikke et hold som var presset til at vinde. Begge hold kiggede fodbold og ingen ville for langt frem på banen. Bording mistede dog tålmodigheden og begyndte at presse KLG over hele banen. Og inden længe bølgede det ene angreb efter det andet ned i mod KLG målet.
Vores presspil blottede os desværre lidt bagude, og KLG fik 2 store chancer, men ind kom bolden heldigvis ikke. Vores massive pres gav også vores hold et par kæmpestore muligheder inden pausen, den første blev dog misbrugtt. Herefter får Jonas Bo sig driblet fri ved baglinjen og ligger bolden bagud i feltet til Jakob Mikkelsen, som scorer utroligt sikkert, og et kæmpebrøl bryder løs hos de 150 Bording tilskuere. 1 - 0 ved pausen.

I pausen var vi enige om at vi skulle fortsætte med vores pres på KLG over hele banen, og 2. halvleg var knapt fløjtet igang inden vi kom til den første gigantiske chance. Indlæg fra venstre kant fra Niclas Hagelskjær til en fri Lasse Knøss i feltet, men den store chance misbruges. Nogle minutter efter det bliver vi reduceret til 10 mand, da Lasse Knøss får 10 minutters udvisning efter gult kort, men KLG magter ikke at presse os 11 imod 10. Tværtimod er det som om at vi kommer endnu længere frem på banen.

Rasmus Knudsen bliver spillet dybt på højre kanten og med årets detalje med en hældribling kommer han fri af KLGforsvareren, og via en KLG-fod finder han en fri Jonas Bo som scorer sikkert fladt ved forreste stolpe. Igen stor jubel hos alle tilskuerne. 2-0.

Robin Jeppesen ville dog forsøge at bringe lidt spænding tilbage i kampen. kan glider i et udspark og bolden havner hos en fri KLG-spiller som forsøger at sende bolden over Robin, men han kommer tilbage og redder sig selv.
Derefter er KLG presset til at gå frem på banen, og vi fornemmer en lille smule gummiben hos Bordingspillerne. KLG sender et langskud afsted imod Bording-målet, Robin klarer, men sender returen ud til en KLG-spiller som sender bolden op i nettaget. 2-1, og der manglede 15 minutter af kampen. Det blev nu unødvendigt spændende.
KLG har en mindre chance herefter, men scorer ikke, og til slut har vi 2 store chancer; et klumpspil hvor bolden danser i det lille felt foran KLG-målet og bagefter et stolpeskud fra Niclas Hagelskjær. Men ind ville bolden ikke. Herefter fløjter dommeren kampen af. Bording rykker op i serie 2!!
Det er historisk, aldrig har Bording IF haft et hold som er rykket op 2 gange i samme kalenderår. Og ikke siden 1999 har Bording IF haft et herresenior hold på højt oppe i rækkerne.
Sidste kamp venter på lørdag i Silkeborg imod SB, som ligger nr 2 i rækken - men uden chance for oprykning. Vi går helt klart efter at vinde over dem for at slutte af med maner, og gå positivt på vinterferie. Vi har haft gode træninger både mandag og onsdag i denne uge, og træningen slutter efter onsdag. Sæsonen 2012 starter d. 30. januar, mere herom senere.
Målsætningen for 2012 er at bide sig fast i serie 2, og få 2. holdet rykket op i serie 4.
i 2012 fortsætter Niels Poulsen & Søren Schou som træningen for 1. holdet, men situationen er uafklaret for 2. holdet, men der forventes afklaring herom inden længe.

Vi vil gerne takke alle vores spillere, sponsorer og tilskuere for denne fantastiske 2011 sæson, og håber på Jeres fortsatte opbakning igen i 2012.


Herreafdelingens sponsor