Kampreferat
11. september 2011 - 20:54 af: Jørn Jensen
JS kvinderne var søndag en tur i Horsens for at møde hjemmeholdet. Bording bragte sig hurtig foran med 1-0, som også var stillingen ved pausen. I 2. halvleg får Bording et dumt gult kort og Horsens scorede 2 gange i de 10 min og bragte sig foran med 2-1, som desværre også blev kampens resultat.
Bording startede kampen rigtig godt, og pressede Horsens over hele banen. Oplægget til kampen var at vi skulle stå godt på banen og prøve at presse Horsens bagerste forsvarer. Det var pote allerede efter 7 min, da vi opfanger bolden midt på deres banehalvdel og Michelle spiller en sukkerbold til Didde, som spilles helt fri og scorer sikkert. Stor jubel og tro på tingene. Vi erobre mange bolden højt oppe på Horsens halvdel og vi tilspiller os 5-6 100% chancer, som desværre bliver misbrugt. Horsens har kun 1 chance i 1. halvleg, som de sparker ved siden af mål. Vi havde i 1. halvleg medvind og skulle have ført med 3 mål, men vi mangler lige det sidste ved afslutningerne.
I pausen snakker vi om at nu får vi vinden i mod os og Horsens ville få nogle farlige udspark fra deres målmand som sparkede meget langt. Vi ville lige trække os lidt tilbage, så de ikke fik en dum chance på et udspark. Vi skulle også spille simpelt, det behøver ikke være flot fodbold. Efter 10 min kommer Regitze for sent i en takling og får korrekt det gule kort. Det give lidt omrokeringer og lidt panik. 2 min senere får Horsens hjørnespark, som vi har haft fuldstændig styr på, men denne får vi ikke sparket ordentlig væk, og en Horsens spiller står udenfor feltet og sparker første gang og bolden suser ind ind i hjørnet. De følgende minutter er vi i panik og kan ikke få spillet til at kører. Horsens spiller sig efter 18 min sig fri i vores venstre side og spiller bolden ind i fletet, hvor deres angriber kommer først på bolden og scorer til 2-1.
Vi bliver fuldtallige, men kan stadig ikke få gang i spillet, dog holder vi Horsens væk fra chancer, men vi kommer heller ikke frem til noget.
Vi forsøger at satse til sidst uden det dog giver bonus og vi taber igen med 1 mål, ikke fortjent efter vores gode 1. halvleg. Men kampen gav tro på tingene og vi arbejder videre på at få heldig tilbage og med den arbejdsindsats pigerne vidste i kampen, skal der nok komme point på tavlen.
Rikke Pallesen kom med på afbud og spillede en flot kamp og fik fidusen, tæt for fuldt af Rikke, som løb og løb hele kampen på højre kant.