| | JS kvinderne tabte til Vildbjerg (video) Kampreferat 18. september 2011 - 16:26 af: Jørn Jensen Lørdag eftermiddag var der lokalopgør på Invita Arena i JS kvinde rækken mellem hjemmeholdet og Vildbjerg. Vildbjerg vandt kampen med 3-1 efter samme stilling ved pausen. Se video fra kampen.
Se video fra kampen her: http://www.bordingvideo.dk/infusions/the_kroax/embed.php?url=159
Bording skulle på hjemmebane se om de kunne få vendt den dårlige stime med nederlag og det skulle ske mod topholdet fra Vildbjerg. Vi var meget opsatte på at få point, og stemmingen var god før kampen. Vi vidste det ville blive svært mod et godt spillede Vildbjerg hold, der havde vundet de sidste 5 kampe.
Vores taktik var at spille lidt forsigtig i starten og sørge for at holde Vildbjerg fra chancer, men der var ikke spillet mere end 5 min, da Vildbjerg bringer sig foran med 1-0. Var som om vores forsvar ikke var helt på plads fra start, men vi får dog hurtig udlignet på et mål af Andersen. Efter 14 min kommer Vildbjerg foran med 2-1, hvor vi ikke kommer hjem efter et kontraangreb. 14 min senere er den galt igen, da vores offside fælde kikkser og en Vildbjerg spiller er helt fri og scorer sikkert til 3-1. Derefter får vi lukket af bagi og spillet foregår mest på midten af banen, men vi tilspiller os ikke rigtig nogle målchancer. Vi spiller bolden flot rundt og der er god afstand mellem kæderne.
I pausen ændrer vi på holdet, da vi jo skal frem på banen. Vi satser og går frem på banen, og i 2. halvleg har vi spillet, men igen dog uden at tilspille os nogle store chancer. Vildbjergs spil er ikke godt og de kæmper for at forsvarer deres føring. Vi har fuldstændig styr på kampen og jo længere vi kommer jo længere kommer vi frem på banen, vi går også over til akun at spille med 3 bagi. Pigerne kæmper alt hvad de kan på den bløde bane og efterhånden begynder det at knibe med kræfterne og vi får desværre ikke scoret, men har alt spillet. Igen taber vi og igen viser vi at vi sagtens kan være med mod alle hold i puljen.
Nu er vi igennem 1. runde og har mødt alle hold og tabt 4 kampe med 1 mål og 2 kampe med 2 mål, men vi har været med i alle kampe.
Tirsdag starter vi på 2. runde og nu skal der point på tavlen og så må vi se om vi kan hente de tabte, men det bliver svaært.
Fidusen gik til en helt suverænt spillende Michelle, som i dagens anledning var flyttet ned i forsvaret. | |