Oplægget gik i store træk ud på, at takterne fra søndagens formidable kamp skulle fortsættes, så vi kunne have en chance mod seminariet som plejer at give god modstand, og det samtidig ville blive lige så sjovt at spille fodbold som i søndagens kamp.
Fra starten af kampen presser Seminariet på mod Bording, som adskillige gange bliver fanget på hælene ? særligt i vores højre side forsøger seminariet at komme med indlæg eller skud, men en god fight afværger i de fleste tilfælde chancer inden det bliver alt for farligt. Enkelte skud bliver sendt mod Katharina i målet, men hun napper dem alle, hvis ikke de går forbi målet. Efterhånden som tiden går, presser Bording seminariet en anelse tilbage på banen, og for brudt igennem i begge sider af banen, men uden at få bolden til at rammer inden for stolperne på målet. Flere gange er Seminariet lynhurtige til at få bolden og 4-5 spillere ført op ad banen når de erobrer den, hvilket skaber mulige chancer; men hver gang er Bordings forsvar hurtige til at følge med og presse dem til knap så farlige skud eller helt få bolden fra dem.
Spillet bølger frem og tilbage, og det ses tydeligt, at seminariet giver modstand som gør det svært for Bording at hænge sammen som hold. Gejsten, og lyden fra i søndags hænger ikke rigtigt ved, og det er sjældent alle arbejder for sagen på samme tid. Ikke desto mindre sker der det bedst mulige når man er lidt presset ? en bold havner ved Jensen som putter den uden om seminariets målmand til en føring til Bording på 1-0.
På trods af målet ændres der ikke mange ting i kampen. Spillet bølger frem og tilbage, Bording presser frem, seminariet slår kontra, men uden at få mål ud af det. Cecilie har flere gode ture i venstre side og kommer flere gange til afslutning, men koncentrationen mangler i det afgørende øjeblik og bolden flyver forbi målet. Et frispark til Bording lidt uden for det store felt eksekveres af Regitze, som sender et flot spark mod målet, men overliggeren redder seminariet fra at komme bagud med 2-0 og stillingen forbliver 1-0 til pausen.
Det er klart for alle, at der skal arbejdes mere af alle på én gang, og så skal der meget mere lyd og gejst til. 2. halvleg starter som 1. halvleg sluttede, med et bølgende spil. Men der går dog ikke mere end 10 min, før Bording stille og roligt begynder at sætte lidt mere tempo på. Flere begynder at sige noget og flere begynder at kæmpe for bolden og hinanden. Der bliver løbet, og det begynder at kunne mærkes på seminariet, som bliver presset mere og mere tilbage på banen. Flere forsøg fremspilles, og en lang aflevering sender Jensen af sted mod målet, alene med målmanden hvilket hun sikkert udnytter med en følt inderside, og så står der 2-0.
En evig opmærksomhed på en sådan føring fra sidelinjen, sidder muligvis også i hovederne på spillerne. I hvert fald er der absolut ingen begyndende afslapning at spore i spillernes præstation ? de fortsætter fremad, både i siderne og på midten forsøges der opspil. Fie modtager en bold på venstrekanten og bruger ikke meget betænkningstid på at finde ud af hvilken vej bolden skal: Mod mål! Og det kommer den, også med et skud som sender den i netmaskerne bag seminariets målmand, 3-0. Thea afslutter flot målfesten med en scoring til 4-0, som altså bliver kampens resultat.
Endnu en flot kamp af pigerne, som viser vilje og glæde ved fodboldspillet. Fidusen går til en godts spillende topscorer, Camilla Jensen.