Nyheder fra BIF
21. oktober 2011 - 08:13 af: Jørn Jensen
Så er efterårssæsonen færdig i ungdomsafdelingen og det har været en sæson med blandede resultater. Vi har været 255 spillere i ungdomsafdelingen i efteråret og vi er glade for de mange spillere, som nu er gået på vinterferien, dog fortsætter de fleste med at spille indendørsfodbold her i vinterperioden.
Vi vil ikke her gå alle resultater igennem, da man i mange rækker ikke kan se resultaterne nogle steder, da JBU ikke offentliggør resultaterne. Fra U12 rækkerne og ned er der ingen mulighed for at se hvordan det er gået holdene.
Men det vi hører fra vores dygtige trænere er at det er gået godt i rækkerne og at der hele tiden kommer nye spillere til.
Bording IF er jo en klub, hvor der er plads til alle uanset styrke og det prøver trænerne at leve op til på alle hold.
For første gang i mange år har klubben haft et A hold og det var i U13 drenge rækken, men desværre udviklede kampe sig sådan at holdet fra foråret igen spiller i B rækken, da holdet sluttede under nedrykningsstregen.
Det hold der har klaret sig bedst er U15 drenge, som sluttede på 2. pladsen og tæt på oprykning til A rækken.
For første gang i mange år havde klubben også et U18 pige hold, som var kommet i en meget stærk række og det gav nogle nederlag, da halvdelen af holdet er taget på efterskole og det er en kamp til sidst for at få samlet holdet.
Men alt i alt en sæson som vi kan sige er gået ok.
Der skal her lyder en stor tak til alle trænerne for deres store arbejde, samt til alle andre frivillige som har hjulpet i de forskellige afdelinger.
Alle trænere skulle være på plads til foråret, hvor alle fortsætter og det er dejligt at høre.
Nu gælder det indendørs og husk sidst i januar skal vi til Lemvig Cup, men herom senere, hold øje med hjemmesiden.