bordin

Serie 2 kvinder tabte oprykningskampen (Video)

Kampreferat
23. oktober 2011 - 17:09 af: Stefan Bonde

Små 100 tilskuer var på plads på bane 6 i Kjellerup til oprykningskampen om at spille i serie 1 i foråret. Kampen havde fortjent at blive spillet på stadion, men sådsn var det ikke. Bording tabte kampen med 2-0 til Vellev efter 0-0 ved pausen. Det var en spændende kamp og blev først afgjort sidst i 2. halvleg. Se video fra kampen.



Se video fra kampen her: www.bordingvideo.dk/infusions/the_kroax/embed.php?url=168

Søndag eftermiddag var Bordings piger i serie 2 ude at spiller oprykningskamp mod Vellev. Kampen blev spillet i Kjellerup, da den skulle foregå på neutral bane. Solen strålede og der var ikke ret meget vind, så forholdene var i orden. Pigerne var tændte og klar, allerede da vi skulle af sted. Overraskende mødte til tiden og der blev hurtigt klædt om - nu skulle der spilles bold!

Kampen sættes i gang, 90 minutters spænding udløses! Vi vidst at de har nogle hurtige angribere som har scoret mange mål, og vi har garderet det bedste vi kan imod dem. Vellev giver bolden op, som straks sendes frem mod en hurtigt løbende angriber, men Hedegård er klar og afværger angrebet. Kampen er nu i gang, og det bliver hurtigt klart for os, at vi er oppe imod nogle unge dygtige boldspillere. De løber meget og spiller bolden rundt. De presser langt frem på banen, men vi står fast og afviser angrebene inden det bliver rigtig farligt.

I den anden ende begynder vi stille og roligt at få lidt spil i gang. Simone og Maja presser Vellev hårdt når bolden er i deres forsvar og flere gange presser de sig frem til hjørnespark eller indkast. Et par gode hjørnespark og frispark fra Tania giver noget tumult i Vellevs felt, og der presses hårdt på for at få bolden ind over stregen, men desværre uden held. Vellev svarer igen og kommer igennem på midten, men Katharina kommer godt ud af målet og forsvarer 0'et. De første 45 minutter fløjtes af ved stillingen 0-0.

I pausen bliver der sagt, at der skal mere lyd på, og vi skal tættere på dem, når de har bolden, så de ikke får ro og tid til at spille den rundt.

2. halvleg sættes i gang, spillet fortsætter på næsten samme måde som i 1. halvleg. Det er en kamp om midtbanen, og ikke flot fodbold fra nogle af holdene. Simone kommer igennem i højre side og får bolden sendt over målmanden mod mål, men desværre havner den i sidenettet. Den anden vej byder desværre også på chancer til Vellev. Et Bordingangreb afværges og en hurtig omstilling sender bolden op ad banen i deres venstre side. Det lykkes dem at komme igennem og få sendt bolden forbi Katharina, og så står der 1-0 til Vellev med 10 minutter tilbage.

Vi foretager nogle udskiftninger og får skubbet nogle spillere frem for at presse Vellev helt i bund, i håb om at få udlignet, og det lykkes i et vist omfang.

Desværre kan det åbne op for modstanderne i den anden ende, hvilket også bliver tilfældet i dag. Det offensive pres fra vores side, ender med en lang bold frem til Vellevs angribere, som udnytter chancen og sender bolden ind over stregen til 2-0.

Bording forsøger stadig at presse på i de sidste minutter, men uden held. Kampen fløjtes af, Vellev vinder 2-0, og rykker dermed op i serie 1.

Alle er ærgerlige efter kampen, for der blev virkelig brugt mange kræfter for at det her skulle lykkes. Men Vellev var overordnet bedre end os i dag. Alle gjorde hvad de kunne, brugte alle de kræfter de havde, og kæmpede for chancen - og det fortjener ros! Pigerne har spillet en helt forrygende sæson, med et enkelt nederlag, én uafgjort og otte vundne kampe. Målscoren i puljen hed 27-3, og det kan de være meget stolte af, det er et rigtig flot resultat.

Fidusen går til Camilla Hedegård efter en rigtig flot fight hele kampen igennem.
En stor tak til de knap 50 tilskuere som var mødt op for at støtte Bordings piger!

Stefan Bonde stopper desværre efter denne sæson, men en stor tak til ham for en god sæson.

Se hvad Vellev skriver om kampen her (De har også lavet video fra kampen): www.fodbold.vellev-if.dk/content/kvinderne-kan-skrive-serie-1-p%C3%A5-visitkortet
Dameafdelingens sponsorer!!