| | Vellykket Dame Cup Nyheder fra BIF 15. januar 2012 - 12:58 af: Jørn Jensen Lørdag den 14. januar afviklede Bording IF's kvindeafdeling årets Intersport Dame Cup og for første gang skulle man have gang i 3 haller. Kampene blev afviklet til tiden og med masser af gode mål. Desværre valgte nogle hold at tage hjem efter indledende runde og det var nogle udfordringer i mellemrunden, men det blev klaret.
Med rekord antal tilmeldte hold (83 hold) til årets Intersport Dame Cup skulle vi i år have en hal mere igang, så der blev spillet i 3 haller. Kampene blev afviklet til tiden og de sidste kampe blev spillet i Bording Hallen lørdag aften kl. 22.05.
Stævnet var delt op i 4 rækker A-B-C-D og man oplever altid hold, som er tilmeldt i en række for lavt, men I år var kun 3-4 hold, som burde have været i en række højere.
Vi modtog desværre dagen før stævnet 2 afbud og det lykkedes ikke at finde nye hold, så vi måtte ændre programmet, men det blev klaret.
Vi havde i år ændret lidt på turneringsformen, så alle hold fik flere kampe, med desværre valgte 3 hold, at tager hjem inden de var færdige med at spille alle kampe.
Til alle finale hold var der tøjpræmier, hættetrøje, spillesæt og T-shirts og ved Intersport Dame Cup er det såsan at det hold der vinder får lov at vælge, hvad de vil have som præmie.
Der var heldigvis heller ingen alvorlige skader, og alle kampe blev afviklet i Fair Play tegn, dog er der altid nogle kendelser af dommerne som kan diskuteres og sådan var det også i år.
Men en tak til alle spillere og trænere for jeres Fair måde I har været på banen og udenfor.
Der skal også lyde en stor tak til de frivillig dommer, samt dem som styrede dommerborderne.
Og en tak til vores sponsor Intersport, Ikast.
Se billeder, samt video herunder.
Se video fra dagen: http://www.bordingvideo.dk/infusions/the_kroax/embed.php?url=177
Se billeder fra dagen: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.283819161674612.71592.119933218063208&type=1
Vi var igen så heldige at TV Midtvest kiggede forbi og sendte billeder fra dagen, se det på nedenstående link: http://front.xstream.dk/tvmv/?id=11664 | 
 
 
 
 


 
 |