Menu

Serie 6: Flot kamp af serie 6.

24. juni 2020 kl. 10:38
Tabte desværre alligevel med 4-2 til FHH.

Tirsdag aften skulle serie 6 fortsætte deres gode spil og denne gang mod et godt hold fra FHH. Vi var lidt svækket pga mange afbud og vi lagde taktikken efter det, da vi havde 5 spillere med som endnu ikke har været til træning efter corona, så luft havde vi ikke meget af. Vi ville trække tempoet ud af kampen og det lykkedes også til fulde.

Efter 25 min kommer vi foran 1-0, da Jesper M. scorer sikkert på straffespark, og ja det var vores eneste chance i 1. halvleg og det var meget tæt på at vi kunne gå til pause med en føring, måske ikke helt retfærdigt, men det lykkedes også FHH at udligne i sidste minut.

1-1 ved pausen og det var over alt forventning, men vi spillede en klog gang fodbold.

2. halvleg former sig som første, vi bliver dog presset endnu mere tilbage, men holder FHH fra de helt store chancer og da vi så får en kontra dribler Kim sig fri og bliver taklet ulovligt bagfra og klart straffespark, som debutanten selv scorer sikkert på. 2-1 til os, ja ikke helt fortjent efter spil men det er mål der tæller. Efterhånden begynder det at knibe med kræfterne og vi bliver presset helt tilbage og 20 min før tid udligner FHH til 2-2 og så gælder det om at forsvarer sig igennem resten af kampen. 

Vi får dog en enkelt kontra som vi scorer på, men desværre var Kim offside. 5 min før tid kommer FHH foran med 3-2 og vi satser alt til sidst og er meget tæt på at udligne med Lasse P., men bolden går lige udenom stolpen og da vi alle er fremme scorer FHH i et tomt mål i sidste sekund til resultatet 4-2.

En fantastisk kamp af drengene og pigen, stor ros til alle. Holdet har en kamp mere inden pausen, næste tirsdag i Nim.

Luk