Menu

Samtlige senior herre hold i kamp

image
19. marts 2021 kl. 08:20
Kun serie 2 spille ude, resten er på hjemmebane

Serie 2 skal en tur til Feldborg og møde hjemmeholdet, også første modstander i turneringen så bliver spændende og se hvordan holdene står til hinanden og mon ikke også der bliver gemt et par taktiske ting til turneringskampen. Feldborg er nyoprykket i serie 2 men vi har hørt de har et godt hold og er stærkt på vej frem. Kampen spilles 10 mod 10 er de 2 trænere blevet enige om, og som det ser ud nu, sidste kamp vi ikke må spille 11 mod 11.

Kampen spilles lørdag 20/3 kl. 13.00 i Feldborg (ingen tilskuer)

-----------------------------------------------------------------------------------------

Serie 4 skal spille hjemme mod Lemming, som vi også er i pulje med, det bliver en hård modstander, da de er nedrykker fra serie 3 og da vi har mange afbud til kampen får vi det meget svært. I forhold til kampen mod FK 73 som gav en sejr stiller vi med 5 nye spillere. Et spændende og meget ungt hold vi stiller med og bliver spændende om de kan følge sejren op fra første kamp.

Kampen spilles lørdag 20/3 kl. 13.00 i Bording (ingen tilskuer)

--------------------------------------------------------------------------------------------

Serie 5 skal også spille på hjemmebane mod et meget godt Herning KFUM hold, som vandt deres første kamp med 8-0. Nogle meget stærke serie 5 hold vi er kommet i pulje med og da vi til kampen stiller med et helt nyt hold, bliver det spændende hvad vi kan stille op, men en ting er sikkert, spillerne vil kæmpe samtlige 80 min. Efter den lidt trælse oplevelse i sidste kamp mod Ikast som stillede med deres serie 3 hold, håber vi på en lidt mere jævnbyrdig kamp.

Kampen spilles lørdag 20/3 kl. 15.00 i Bording (ingen tilskuer)

---------------------------------------------------------------------------------------------

Serie 6 spiller mandag aften hjemme mod B74 i en privat træningskamp og det bliver 11 mod 11 som i gode gamle dage. Det bliver dejligt og så have nogle flere udskiftningsspillere, det er nødvendigt. Vi plejer at have nogle gode kampe mod B74, men vi har altid svært ved at slå dem og denne gang bliver jo nok ingen undtagelse. Vi håber på en jævnbyrdig kamp og så må vi se, om vi kan tage sejren.

Kampen spilles mandag 22/3 kl. 19.00 i Bording (ingen tilskuer)

Luk