Menu

FCM spillere på besøg

image
12. oktober 2018 kl. 11:56
Bording IF med besøg af FCM spillere
Torsdag d. 4 oktober have Bording IF besøg af Mikkel Andersen, Oliver Olsen, Victor Ezekiel og John Ndjate, som havde 60 af vores ungdomsspillere under vingerne. Efter spillerne havde præsenteret sig og spillerne blev delt op, var det første spørgsmål til Mikkel, som stod med U8-U10, om de ikke kunne få lov at spille kamp mod hinanden. Spillerne hyggede sig og var glade – de elskede rosen, de fik med på vejen, når deres afslutninger sad lige i skabet.

Og så var der jo også lige autograf højdepunktet, som alle var vældig tilfreds med. En spiller syntes lige hans far skulle køre forbi hans onkel på vej hjem, så han kunne vise sine autografer frem. En mor skyndte sig at give sin søn et stykke papir, for hvis de skrev på hans arm ville han jo aldrig i bad igen.

Alt i alt en super sjov eftermiddag med glade børn.

Tusind tak til Mikkel, Oliver, Victor og John for et herligt besøg
.
Luk