Menu

U14 drenge: Sejr i sidste kamp i foråret

image
18. juni 2019 kl. 16:39
Søndag den 16/6 spillede Bordings U14 drenge mod Ikast. Inden kampen havde begge hold 15 point, og vi skulle vinde for at få 3. pladsen, da vi tabte det første indbyrdes opgør med 1-3. Bording startede klart bedst, og derfor var det også ekstra ærgerligt, da Ikast scorede til 1-0 på et kontraangreb. Bording bevarede spilovertaget, og på to scoringer af Sofus var det pludselig Bording der var i front. Men kort efter Bordings anden scoring, var vi ikke helt vågne i forsvaret - og så stod der 2-2 ved pausen. 
Bording startede anden halvleg med et voldsomt pres på Ikasts mål, og det blev ret hurtigt 3-2 ved Mikkel Due. Asger scorede herefter 2x, Jacob en enkelt gang og Sofus fuldendte sit hattrick, med sin tredje scoring. Ikast scorede en enkelt gang mere og slutresultatet blev 7-3 til Bording.
Det var en kamp hvor Bording lykkedes med godt kombinationsspil over det meste af banen👍
Holdsammensætningen var lidt anderledes til denne kamp:
· 1 fra u13 piger
· 3 fra u13 drenge
· 7 fra u14 drenge
· 3 fra u15 drenge
En ekstra stor tak skal lyde til Camilla fra U13 piger, som sagde ja til at være vores målmand i denne kamp. Stor respekt herfra, det var der nok ikke mange der havde turdet gøre i denne situation.
Topscorer Sofus fik fidusen med 6 stemmer.
Luk