Menu

U14 Drenge: Slutter med Bronze – Sølv - Bronze

image
19. februar 2019 kl. 16:30

Afslutningen på den indendørs sæson blev til tre finalerunder i træk for Bordings U14 drenge, men desværre blev det kun til sølv og bronze.

17/2 19: Sæsonen skulle afsluttes lidt for sjov, med deltagelse i stævne i Hadsten, hvor der blev spillet på 7-mands mål, målmanden måtte parere, og begge hold måtte have 5 mand på banen, og alle spillere måtte færdes over hele banen.

Det blev til 7 spændende kampe, hvor Bording sluttede med bronze. I kampen for at nå finalerunden sluttede den ordinære kamp 1-1, og det blev til ca. 10 min. forlænget spilletid – inden Oliver sikrede Bording en plads i finalerunden. Da det i forvejen kræver flere kræfter end normal indendørs fodbold, så løb Bording forståeligt nok tør for kræfter, og tabte begge kampe i finalerunden med 2-1.

26/1 19: Næstsidste stævne var i Brande. Bording startede stævnet med at spille uafgjort mod Jelling. Bording vandt de resterende 3 kampe i puljen og blev puljevindere på bedre målscore end Jelling. I semifinalen vandt Bording sikkert, og var klar til finale mod Jelling. Bording fører 4-3 indtil 35 sec. før tid, hvor Jelling udligner. Bording har sidste angreb, men dommeren markerer for passivt spil, allerede inden den ordinære tid er udløbet, det stresser Bording til en lidt for hurtig afslutning. Jelling sparker en lang bold frem, og scorer til slutresultatet 5-4. Bording har mødt Jelling tre gange i denne sæson, og det er blevet til 1 sejr til hver, og 1 uafgjort.

13/1 19: Stævne i Frederiks. Bording spillede rigtig flot spil, og vandt sikkert alle sine 4 puljekampe. Da Bording bliver nr. 1 i puljen, skulle de møde nr. 2 fra en anden pulje, og her vandt Bording 4-0. I finalerunden startede vi med et ærgerligt nederlag, i en kamp hvor vi kom til at spille for lang tid i undertal. I anden kamp i finalerunden førte Bording 5-4 indtil 2 sec. før tid, hvor der desværre blev udlignet til 5-5. I sidste kamp i finalerunden mødte Bording Herning, som havde vundet begge sine første kampe i finalerunden. Men her genfinder Bording det flotte spil fra de indledende kampe, og vinder kampen med 3-1. Havde Bording kunnet fastholde sin føring til slut i anden finalekamp, så ville det have givet guldmedaljer, men måtte nu nøjes med bronze. Det er de små marginaler der afgør fodbold – og ikke mindst indendørs fodbold

😊U14 Drenge slutter med Bronze – Sølv - Bronze

Luk