Menu

Pigeraket igen til Bording

09. december 2014 kl. 09:53
Pige spillerne i Bording IF kan godt glæde sig til 2015, da pigeraketten igen lander i Bording. Det sker mandag den 24. august kl. 17.00.

På Pigeraketten flyver de deltagende piger ud i et unikt rumunivers, hvor de skal besøge planeter med forskellige fodboldaktiviteter for at finde delene til klubnøglen, der er blevet ødelagt og kastet ud i rummet.

Pigerne skal i samarbejde med DBU?s astronaut samle den gyldne klubnøgle, så klubben atter kan blive åbnet til klubtræning.

I løbet af rumfarten besøger pigerne blandt andet Merkur, Uranus og Saturn, og de vil prøve kræfter med både samarbejdsøvelser, skud på mål, hockey og fodboldkamp på oppustelig bane.

Når nøglen er samlet, bliver klubben åbnet, så pigerne kan komme til fodboldtræning i klubben og prøve kræfter med mere traditionelle fodboldøvelser.

Det er gratis og uforpligtende at deltage i Pigeraketten. Pigerne skal ikke tilmelde sig, men blot møde op til starttidspunktet, så de når at prøve alle aktiviteterne. Når Pigeraketten slutter, får pigerne et diplom og en erindringsgave med hjem.


Se video fra tidligere, hvor pigeraketten har været i Bording:
Pigeraket 2014
Pigeraket 2012
Pigeraket 2011

Luk