Menu

Serie 4: Sejr i lokalopgør

image
01. april 2021 kl. 08:28
Engesvang blev sendt hjem med et 3-2 nederlag

En spændende lokalopgør i serie 4, sidste træningskamp inden turneringen starter tirsdag efter påske.

Velspillet kamp blev det aldrig, men der blev fightet om hver bold som det skal gøres i et lokalopgør. Engesvang bedst i 1. halvleg og vi var klart bedst i 2, halvleg.

Kampen starter forsigtigt uden de helt store chancer, første chancer kommer først efter 16 min, da vi har en chance, men får ikke rigtig afsluttet. Derefter overtager Engesvang spillet og har flere chancer og bringer sig efter 21 min foran med 1-0, de næste 15 min er vi presset helt i bund og Engesvang kunne nemt være kommet foran 2-0.

Efter en halv time ændret vi formation og det hjælper med det samme og vi får mere spil. Efter 36 min får vi et frispark ude i den ene side og Peter sparker bolden lige ind i hovedet på Morten som udligner til 1-1. 6 min senere ser Kasper at Engesvang målmanden er kommet for langt ud og sparker langt udefra og 2-1 til os, måske ikke helt fortjent.

I pausen skifter vi 2 ud og 2 nye ind og vi var enige om vi skulle fighte lidt mere, der manglede lige det sidste.

2. halvleg bliver vi totalt dominerende indtil der mangler 10 min, men vi får ikke scoret på nogle af alle vores chancer og Engesvang udligner ud af ingenting efter 71 min spil. Vi måtte op på hesten igen og blot 2 min senere scoret Juul til 3-2 på en fantastisk mål, Kasper spiller Juul i dybden og ingen inderside på, nej skal gøre ekstra fint, loop over målmanden. :)

10 min før tid får Engesvang et gult kort og var som det hidsede dem op, de overtog spillet og vi panikkede istedet for at spille, og engesvang kunne nemt at fået udlignet, hvis det ikke var for Nicklas i målet. I sidste minut laver vi et dumt frispark lige uden for feltet og Nicklas må helt op i krydset for at redde, flot flot redning og vi vinder 3-2.

Så er det påske, og næste gang vi mødes er til første turneringskamp på hjemmebane mod Ry.

Luk