Menu

Serie 4: Sejr over Herning KFUM

27. oktober 2021 kl. 08:52
Holdet spiller dermed også serie 4 efter jul.

Tirsdag aften spillede serie 4 en meget vigtig kamp om at undgå nedrykning, kampen mod Herning KFUM skulle give mindst 1 point og så var vi reddet.

Kampen startede meget jævnbyrdig men efterhånden som kampen skred frem var det tydeligt at de blå var klart bedst. Vi havde lavet en taktik hvor vi skulle være tålmodig og turde spille bolden rundt og Herning kom til at løbe meget efter bolden. Herning spillede meget på lange bolde og det havde vi styr på i forsvaret som stod rigtig godt og vi holder Herning fra de helt store chancer og når de fik en chance var Nicklas på sin plads.

Efter 43 min får vi frispark udenfor feltet og Kylle vil tage det, ser genialt Simon som står fri udenfor feltet som scorer sikkert på langskud, flot mål.

I pausen snakker vi om at fortsætte med at spille bolden samt lidt mere gnist.

2. halvleg styrer vi fuldstændig og har styr på kampen og tilspiller os nogle store chancer som vi desværre ikke får scoret på, før Simon afgør kampen 12 min før tid, da han spilles fri af Lasse og Simon scorer sikkert. Herefter gav Herning op og Juul lukker kampen med sit mål til 3-0 i sidste minut og dermed spiller holdet også serie 4 efter jul, så Jørn kan overlade holdet i serie 4 til den nye træner.

Kampens spiller blev Simon Nissen.

Luk