Menu

1. afdeling af årets DJS Inde Cup

30. december 2013 kl. 10:08
Så er vi klar til 1. afdeling af årets DJS Inde Cup og der kommer ialt 234 hold, der skal spille kampe i 4 haller i løbet af weekenden den 4.-5. januar. Der skal spilles 579 kampe. Alle hjælpere er fundet og vi er klar til at modtage de mange spillere og trænere.
Vi har aldrig haft så mange hold til 1. afdeling før til vores stævne, så bliver spændende at følge de mange kampe.
De er lykkedes at finde 56 frivillige hjælpere, som skal sidde ved dommerbord samt dømme de mange kampe, desværre lykkedes det ikke at finde alle dommere, så vi måtte bestille sorte dommere til nogle kampe.
Vi starter lørdag i 4 haller, Bording, Engesvang samt de 2 haller ved Ikast Hallen, søndag bliver det i 3 haller, da Ikast Hal 1 er optaget til håndbold.
Vi starter lørdag kl. 8.00 og spiller frem til kl. 19.30 og det samme søndag, så nogle lange dage med masser af fodbold.
I U6-U9 rækkerne er der en medalje til alle spillere og i U6/U7 og U8 rækkerne tælles ikke mål.
I øvrige rækker er der præmier til nr. 1 og 2, som spillere selv får lov at bestemme. De kan vælge mellem følgende: Bolde, gavekort bio, gavekort bowling, gavekort Mc Donalds, håndklæde, hatte, m.m.
Vi forventer rigtig mange forældre også vil tage turen til stævnet og bakke spillerne op, men hvis man ikke har mulighed for at komme i hallerne kan man følge resultaterne online på vores hjemmeside, hvor de bliver opdateret så snart kampen er spillet.
I nogle rækker var der tilmeldt så mange hold at vi har delt rækken op i 2 dele, da der ellers ville bliver alt for langt mellem kampene.

Luk