Dame Cup afviklet med stor succes
Bording pigerne stillede selv med 3 hold uf af de 41 deltagende hold. Der blev uddelt et utal af spurtpræmier for gode deltaljer til stor morskab for spillerne.
Stævnet var delt op i 4 rækker og i år må vi sige at holdene havde været god til at tilmelde sig de rigtige rækker. Alle rækker var meget jævnbyrdige og det gav nogle fantastiske kampe og meget spændende.
C rækken blev som den eneste spillet i Ejstrupholm og her var det at 2 hold meldte afbud og der måtte hurtig laves et nyt program. Bording havde et hold med i rækken og de gik helt frem til semifinalen, men tabte desværre med 2-1 Ramme/Lomborg.
Mange tænker nok hvorfor vi spillede helt i Ejstrupholm, det var simpelthen fordi alle haller i nærheden var booket.
A rækken startede i Bording Hallen også her havde Bording et hold med, og holdet gjorde det godt og gik helt til finalen, men igen tabte holdet til Shopsport og blev igen, igen, igen nr. 2.
B rækken var de næste der spillede i Bording Hallen uden deltagelse af Bording hold, men et hold af tidligere Bording spillede stillede op, men tabte desværre i 1/8 dels finalen.
D rækken sluttede af i en lang dag i Bording Hallen, med et Bording hold, som desværre også tabte semifinalen.
Igen var alle godt tilfredse med stævnet og vi er klar igen til næste år.