HVOR ER DET VILDT - TILLYKKE PIGER!!
Bording Skole vinder af verdens største skolefodboldturnering - Ekstra Bladets skolefodbold. Pigerne vandt finalen med 3-0 efter 2-0 ved pausen.
Se målene her: http://sporten.tv2.dk/2014-04-09-tv-tre-m%C3%A5l-i-overlegen-finalesejr
FINALE | Bording Skole har Danmarks stærkeste pigefodboldhold.Det blev bekræftet onsdag eftermiddag, hvor Bording-pigerne blev en suveræn vinder af Ekstra Bladets skolefodbold-turnering.
Foran tusindvis af tv-seere, og med blandt andet 450 elever, lærere og forældre fra Bording på lægterne, vandt bordingenserne med 3-0 i finalen. Her blev Herredsåsen fra Kalundborg nedlagt på Farum Park i Nordsjælland.
Drømmestart og klasseforskel
Ved pausen førte Bording-pigerne med 2-0 - en symbolsk føring, der understregede midtjydernes klare dominans i finalen.
Særligt i første halvleg var Bording Skole minimum en klasse over modstanderne fra Kalundborg.
Gæsterne fra det midtjyske fik da også en drømmestart i Farum. Allerede efter seks minutter kunne Clara Bak skubbe bolden i nettet. Det var efter et hjørnespark fra en velspillende Sara Holmgaard.
Flotte mål
Men der var mere i vente fra Bording Skole.
De rødklædte spillere udnyttede deres store fysiske styrke til at tilkæmpe sig et massivt overtag på midten. Især Karen Holmgaard var i den styrende rolle, og det gav også plads til tvillingesøsteren Sara.
Efter en stribe nærgående forsøg fra Bordings Signe Hauge, Clara Bak og Lykke Bang, fordoblede Sara Holmgaard føringen.
I det 27. minut modtog hun en lang bold i dybden. Læderet tog Holmgaard flot ned, inden hun udplacerede keeper Rikke Keller.
En sikker sejr
Efter en velfortjent pause, gik Bording-pigerne ind på kunstgræstæppet med intentioner om at afgøre finalen. Og det gjorde de.
Seks minutter inde i anden halvleg bragte Karen Holmgaard stillingen på 3-0. I feltet drejede hun rundt, inden hun med venstrepoten sendte bolden i nettet via den ene stolpe.
Skolen på Herredsåsen kom længere frem efter pausen, og sjællænderne kom også frem til en række halvstore målchancer. Men Bording-forsvaret med tvillingerne Liv og Lykke Bang som kaptajner sørgede for, at Bording Skole - efter en flot og disciplineret holdindsats - kunne juble over en sikker sejr og titlen som vindere af Ekstra Bladets Skolefodbold-turnering.
Tvillinger fik priser
Ud over guldmedaljerne fik Bording også to individuelle priser med hjem, Således blev Karen Holmgaard kåret til finalens pokalfighter, mens Sara Holmgaard modtog Michael Laudrups Teknikerpris.