Kære Bording IF
Sæsonen er færdigspillet, desværre for kvinde holdet og jeg fik vi ikke lov til at slutte sæsonen af med en kamp i Lemvig. Det er jeg meget ærgerlig over da dette var min sidste kamp i spidsen for Bordings kvinder, jeg har nemlig valgt at søge ny græsgange og prøve mig af et andet sted. Jeg har sagt ja til at træne ASA Aarhus serie 2 herrer. Det var dog ikke en helt let beslutning, da jeg har haft et godt år i Bording. Ikke kun godt med kvinderne men et godt samarbejde i hele klubben. Jeg har selv snøret støvlerne og hjulpet herre senior afdelingen, samt er jeg kommet en del i formiddags timerne og hjulpet Ove og Jørn med deres daglige arbejde i klubben.
Det sportslige med kvinderne startede fint, med en masse gode trænings kampe i foråret, hvor vi fik arbejdet en del ting ind. Vores første kamp mod Romalt gav et smerteligt nederlag med 5-3 efter at have ført 3-1 i pausen. Vi fik dog rettet hurtigt op på det i den efterfølgende kamp hvor det organisatoriske var i højsædet og vi fik en velfortjent sejr på 3-1 overfor rivalerne fra AC Silkeborg.
Resten af foråret fik vi tilkæmpet os en del point, men til afslutningen spidsede det hele til og efter lidt uheld med vejrguderne med en afbrudt kamp efter 66 minutter skulle det uretfærdige ske at vi fik frataget os en 3-1 føring mod AC, og vi skulle spille kampen en hel om. Vi fik 1-1 i den nye kamp og kunne selv afgøre det i de resterende, med 4 point i de sidste to kampe fik vi en velfortjent oprykningsplads. Sommeren kom og vi kunne gå på en velfortjent sommerferie.
Da vi samledes efter sommerferien kunne vi se der kun var en smal trup tilbage, med 3 knæ skader i foråret var vores lille trup blevet endnu mindre. Vi har desværre ikke rigtig kunne stille det samme hold i løbet af efteråret, vi sluttede lige under stregen med to point op til den nærmeste lige over stregen. Lidt ærgeligt vi ikke kunne blive i rækken.
Men en stor ros til spillerne for at yde alt hvad de har, selvom vi har været underdogs i næsten hver kamp, med både Landsholdspillere på modstanderens holdkort har spillerne holdt hovedet oppe og fightet på trods af alt den modgang vi har haft i efteråret.
Jeg vil gerne sige tak til alle spillere der har været omkring 1. holds kvinderne for et godt år, der skal især også et stort tak herfra til de serie 2 piger der har hjulpet når vi har haft problemer.
Et stort tak til Jannik for hans store arbejde med at lave videoer til kampene og for at sørge for der lå et eksemplar til mig efter hver kamp.
Til sidst et stort tak for et godt samarbejde til Jørn Jensen, en god assistent som har gjort mit arbejde lettere og som gør en enorm indsats for Bording IF.
Jeg håber folk vil støtte op omkring kvindefodbolden i Bording, så der stadig vil være fodbold for piger i Bording.
Tak for denne gang og et helt sikkert på gensyn!