Mange spændende kampe
I weekenden havde Bording IF 3 afdelinger til DBU Jyllands inde stævne og det var mange gode kampe. Desværre var U15 drenge A nød til at trække holdet ud, da de ikke kan stille hold.
U15 drenge C var en tur til Feldborg, men vi har desværre ikke modtaget resultaterne fra deres kampe, men håber at få dem senere idag.
U8 drenge var i Sunds hallen med 3 hold og i de små rækker noterer man jo ikke resultaterne, men det blev nogle spændende kampe, dog var Hammerum lidt for stærke og vandt over alle Bording hold, mens det blev til Bording sejre over Sunds og Blåhøj.
U9 drenge havde 2 hold i Kølkær og holdene fik spillet 4 kampe hver og det bedste var at det var meget jævnbyrdige og alle kampe sluttede med højst 1 måls sejr eller nederlag. Vigtigt i de rækker at der er lige kampe og det var det i Kølkær, sådan skal det være.