Menu

Spændende projekt

11. februar 2014 kl. 12:33
Kvindebold har haft en snak med Cheftræner Torben Ahle om opstart og sæsonen 2014 i kvindeafdelingen. Nogle forlader klubben mens andre er på vej den anden vej, så ser fornuftig ud, siger Torben.

Bording IFs træner Torben Ahle, har fået en snak med KvindeBold.dk om opstarten.

Hvad er dine forventninger til opstarten?

Først og fremmest forventer jeg, at spillerne møder sulte op og er klar til at yde en indsats. Dernæst håber jeg at møde en flok positive og glade spillere i mit nye job. I 2014 vil vi sætte fokus på, hvad en klub som Bording IF gerne vil fremadrettet med kvindefodbolden. Det bliver et spændende projekt, hvor vi i fællesskab skal arbejde med den rytme og klubånd, som skal præge fremtiden.

Er der sket nogle markante ændringer henover vinterpausen hos jer?
Vi har først opstart den 18. februar. Men som det ser ud nu, er der et par spillere, som forlader klubben. Dog er der nogle på vej den anden vej. Så det ser ganske fornuftigt ud.

Hvad er målsætning for forårssæsonen?
Målet er, at vores fælles projekt kan udvikles i en positiv retning. Med udgangspunkt i dette er det selvfølgelig også målet at vinde fodboldkampe. Spørg mig igen, når vi nærmer os turneringsstart, så har jeg en indikator for, hvordan vi ligger niveaumæssigt. 

Hvornår har i opstart?
Tirsdag den 18. februar kl. 18.30 til let træning og opstartsmøde. Nye spillere er mere end velkommen til at komme og træne med.

Luk