Spændende weekend med mange kampe
Fredag aften skal U15 drenge C i kamp på hjemmebane mod Sinding. Drengene spillede uafgjort i første kamp, så mon ikke de vil have en sejr i aften.
U14 piger C skal spille deres første kamp fredag og det er på udebane mod Skarrild, spændende og se hvordan de kommer fra start.
U11 drenge B skal lørdag formiddag en tur til Tjørring og spille 2 kampe, først mod Herning fremad og dernæst mod hjemmeholdet Tjørring.
U15 drenge A skal spille lokalopgør mod IFS, det er top mod bund. Bording har vundet deres 2 første kampe, mens IFS har tabt deres 2 første, men i et lokalopgør kan alt ske. Bording plejer at have det godt mod IFS, i efteråret vandt Bording begge gange.
Serie 3 herrer skal følge op på sejren 2. påskedag, når de skal en tur til Galten, men det bliver svært. Galten er favorit til at slutte på oprykningspladsen, så et point til Bording drengene ville være godt.
Serie 5 herrer skal en tur til Ejstrupholm og det er en rigtig bundkamp. Begge hold har lidt overraskende tabt deres 2 første kampe, så en meget vigtig kamp for begge hold.