Trænings turnering for kvindehold
I 2013 var stævnet sidst i marts og da frosten ikke rigtig ville forsvinde valgte mange klubber at melde afbud, så der desværre kun kom 6 klubber, men dem der var havde en god weekend og fik også spillet 2 kampe.
Vi har derfor rykket det hele 14 dage, så det først er i starten af april trænings turneringen løber af stablen i 2014.
Stævnet vil foregå ved Bording Hallen og det er 5.-6. april.
Alle hold garanteres 4 kampe, der spilles 2 kampe lørdag og 2 kampe søndag.
Om aftenen laves en indendørs turnering i Bording Hallen, da mange af holdene overnatter og dermed laver en træningslejr ud af det. Overnatningen vil foregå i hallens klublokaler, hal B samt SFO lokalerne.
Vi forventer igen i 2014 at der vil komme mange hold og turneringen vil blive opdelt i serie 1 hold i en pulje og serie 2 hold i en anden pulje.