Menu

U13 drenge: Vandt stort i snevejr

image
12. april 2021 kl. 15:04
Sejr på 12-0 over Tjørring

U13 drenge var søndag middag taget en tur til Tjørring for at spille den første turneringskamp! Og lad os sige det med det samme, det blev en kold og våd fornøjelse for sneen væltede ned over det midtjyske denne søndag middag. Vi ankom til Tjørring til en bane der var låst godt og vel en halv time før kampstart! Der var desuden heller ikke ryddet bane så vi måtte spille på et par cm sne, det var altså betingelserne for kampen og det måtte vi leve med! Vi snakkede om inden kampen at vi skulle være klar fra starten af og scorer på vores muligheder.

Bording giver bolden op og spiller med det samme fremad! Bolden ryger ind til Aksel som sender Tobias som sender bolden ind til Johan sæson sikkert scorer til 1-0! 18 sekunder spillet og Bording foran 1-0. Og derefter gik tingene kun en vej i sneen denne dag i Tjørring for allerede efter 10 minutter var Bording foran 3-0 på mål af William Møller og derefter på Aksel på et flot langskud! Bording var i total spildominans og giv ingen ting væk denne søndag for efter 20 minutter havde Bording scoret yderligere 2 gange på mål af Alexander Steen og William Møller! Og lige inden pausen fik Bording scoret endnu engang til pauseresultatet 6-0 da Alexander Steen flot lagde den ind i målet!

Der var ikke meget kritik af holdet fra Daniel i pausen men han ville dog gerne have at Bording kunne spille bolden lidt mere rundt og få Tjørring til at løbe lidt mere efter bolden! Generelt havde Bording bolden det Meste af tiden og Tjørring var kun på besøg et par gange i felten uden at det blev helt farligt!

Der var ikke gået mange minutter af 2 halvleg før at Bording også havde scoret til 7-0 og 8-0 på mål af Alexander Steen og Markus, til stor glæde for sidstnævnte! Der blev i denne del af kampen skiftede lidt mere ud da flere spillere begyndte at fryse lidt i kulden! Det forhindrede dog ikke Alexander Steen i at score ydeligere 2 Mål på 7 minutter! Generelt var Alexander ustoppelig denne søndag og han var da også med i målet til 11-0 hvor han lagde den flot op til William Møller, inden at Alexander selv kunne scorer igen igen til 12-0 Sikke en kamp af Bording drengene og sikke en start på forhåbenligt en rigtig spændene sæson! Stor ros til drengene for at blive ved med at holde fokus på trods af massere af kulde og sne!

Kampfakta: 1-0 Johan, 2-0 William M, 3-0 Aksel, 4-0 Alexander, 5-0 William M, 6-0 Alexander, 7-0 Alexander, 8-0 Markus, 9-0 Alexander, 10-0 Alexander, 11-0 William M, 12-0 Alexander

Luk