Serie 4: Tabte stort i topopgør
Serie 4 var søndag ude i en vaskeægte topopgør som vi havde set frem til, men desværre blev det ikke den store kamp som vi havde håbet og regnet med.
Vi vidste godt det var et godt hold vi skulle op imod og med 8 afbud så det svært ud, men vi troede på det da vi gik på banen.
1. halvleg var vi ok med i kampen, men laver 3 store fejl som kostede mål og så var vi bagud med 3-0 ved pausen, men vi synes vi havde været ok med i kampen og føringen på 3-0 til KLG var nok lige et eller 2 mål for meget.
Vi går ud til 2. halvleg stadig med en tro om at vi kan komme tilbage, men da dommeren vælger ikke at fløjte frispark til Nicolai i det 2. minut og vi kommer bagud med 4-0 er kampen lukket. Nicolai brokker sig forståeligt og får et gul kort, men da han er på vej ud af banen spørger Jørn træner fra sidelinien dommeren hvad han får gult for, så kalder dommeren Nicolai til sig og han får gul kort nr. 2 og dermed rødt.
Så skulle de sidste 40 min bare overståes, KLG scorer 2 gange mere inden Mikkel får reduceret til 6-1 som bliver kampens resultat.
Tak til alle Bording tilhænger som havde valgt at støtte drengene i topkampen.
Kampens spiller blev Mikkel fuldfortjent.
Nu må vi op på hesten igen, allerede fredag er næste kamp i Brande.