Menu

Serie 4: Tabte til Studsgård

08. marts 2020 kl. 11:32

Serie 4 spillede for første i år på græs og på hjemmebane, noget helt andet end kunstgræs og det fandt spillerne også ud af.

Det var vores 3. træningskamp og i de 2 første er vi kommet bagud med 4-0 inden der er spillet et kvarter, ikke denne gang "kun bagud 3-0".

Vi stillede med et helt nyt hold i forhold til efteråret, der var kun 2 der spillede på holdet i efteråret, så vi starter helt forfra. Vi har nogle gode træninger her på det sidste, men at komme på græs kræver kondition og der mangler vi meget endnu.

Men tilbage til kampen, efter 15 min var vi bagud med 3-0 på nogle dumme mål efter dødbolde, tror ikke vi vandt et eneste hovedstøds duel i hele kampen, så der er noget at arbejde med. Inden pausen kom vi bagud med 4-0, så det kunne kun gå bedre i 2. halvleg.

En lille opsang fra træneren i pausen og nu skulle vi starte forfra og vinde 2. halvleg.

Vi starter godt og efter 55 min scorer først Peter og 2 min senere Kasper til 2-4 og vi er helt med i kampen. Vi har alt spillet og presser Studsgård helt tilbage og vi vader i chancer. Efter 68 min spilles Knøss helt fri ved midten og går direkte på mål, men en Studsgård spiller slagter ham bagfra, svinestreg og så i en træningskamp, heldig Knøss ikke blev skadet. Rødt kort til Studsgård spilleren, men aftalt ved rødt der må komme en ny ind efter  min. I de 10 min har vi  store chancer, men bolden ville ikke over stregen og så sker det som ikke må ske, Studsgård scorer på deres første chance i 2. halvleg til 2-5.

I de sidste 10 min bliver vi med at presse på, dog uden at få scoret, så kampen slutter 5-2 til Studsgård, en kamp vi burde have vundet, men vi skal altså til at være klar fra start.

En god 2. halvleg, 1. halvleg er glemt, men vi har noget at lære "være klar fra start".

Næste gang serie 4 spiller er på søndag kl. 15.00 på hjemmebane mod FK 73 en rigtig god modstander, der gælder det om at være klar fra start.

Luk