Menu

Serie 4: Tabte topkampen mod Silkeborg IF

image
23. oktober 2020 kl. 08:20
Silkeborg løb med sejren på 3-2

Torsdag aften spillede serie 4 topkamp mod Silkeborg IF, hvor vinderen ville ligge sig på 1. pladsen.

Det blev en god og spændende kamp, hvor Bording spillede taktisk en god kamp, dog måske lidt naivt og det kostede måske i sidste ende.

1. halvleg blev en taktisk affære, hvor vi stod godt på banen og tilspillede os også et par chancer, men det var SIF der havde bolden mest. Men halvlegen slutter 0-0 lige som vi gerne ville have det.

2. halvleg starter godt da vi bringer os foran med 1-0 allerede i første minut ved Mikkel Jakobsen. Denne føring holdt vi i 15 min, så udlignede SIF og det var fuldt fortjent, da de pressede os i bund i den periode. Derefter var det meget først den ene vej, så den anden vej med chancer til begge hold. Begge hold gik efter sejren og da begge hold brækkede lidt over på midten blev det sådan, desværre er det SIF der bringer sig foran efter 78 min, men vi slår hurtig tilbage, da vi efter et hjørnespark udligner igen ved Mikkel til 2-2.

Efter det bliver det lidt kaotisk, da Ross udgår med en skade og da vi lige forinden havde fået 2 andre skader skulle der rokeres meget rundt. Men vi fik styr på det og havde også chancer til at scorer, desværre er det SIF der scorer sejrsmålet inde i overtiden, på en lang aflevering som vi ikke fået sparket væk, øv øv øv.

Vi taber kampen med 3-2 men kan stadig nå at komme i kval kamp om oprykning, men det kræver nu 3 sejre i de sidste kampe.

Kampens spiller blev fortjent Burcin.

Serie 4 spiller allerede igen søndag, men der må vi desværre se bort fra 5 spillere som blev skadet i kampen eller kampen før.