Menu

Alle hold igen i kamp på hjemmebane

image
23. april 2021 kl. 08:20
5 dage i træk med senior fodbold på bane 2.

Serie 6 1 starter det hele med en kamp fredag aften mod Silkeborg KFUM, som har 4 point efter de første 3 kampe, mens vi selv ligger kun med 1 point og sidst i rækken, det skal ændres mod Silkeborg. Vi har spillet nogle gode kampe og håber det kan fortsætte, vi har til hver kamp nye spillere med, så svært at få spillet et hold sammen.

Kampen spilles fredag 23/4 kl. 18.30 på bane 2. (Ingen tilskuer)

------------------------------------------------------------------------------------------------

Serie 4 er næste hold der skal i kamp lørdag mod Lemming, som vi vandt over i en træningskamp, men de er blevet bedre siden. De har spillet 4 kampe med 2 nederlag og 2 afgjorde kampe og vi ved det er et svært hold at spille imod, da de står godt på banen. Vi er kommet godt fra start og stadig ubesejret, men vi skal se om vi ikke kan få sat en hel kamp sammen, så det ikke kun er i 2. halvleg vi spiller godt. Vi ligger pt. nr. 3 men kan med en sejr spille os op på 2. pladsen.

Kampen spilles lørdag 24/4 kl. 15.15 på bane 2. (Ingen tilskuer)

------------------------------------------------------------------------------------------------

Serie 2 tager søndag imod Foulum og vi skal gøre det bedre end mod Fremad i sidste uge. Vi er desværre ramt af en del skader, men stiller alligevel med et slagkraftig hold. Foulum er kommet stærkt igang med 2 sejre og et enkelt nederlag, så det er et godt hold vi skal op imod, sidst vi var i pulje med Foulum rykkede de i serie 1, dog kommet retur til til serie 2 igen, men det er et hold der kæmper om hver bold og til sidste fløjt. Vi går efter 3 point og dermed spille os længere op i tabellen.

Kampen spilles søndag 25/4 kl. 13.00 på bane 2. (Ingen tilskuer)

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Serie 5 skal mandag spille imod Gjessø, som er kommet rigtig skidt fra start med 0 point, så der må vi tage favorit værdigheden på os og det skal give 3 point. Gjessø er rykket op og vi var i pulje med dem i serie 6 og havde et rigtig godt hold, så det kan undre os at de endnu ikke har fået point. Vi skal passe på ikke at undervurderer dem for så kan vi nemt komme i problemer. Det er en tæt pulje med de 4 øverste og vi ligger trods ubesejret blot nr. 4, men det skal ændres mandag.

Kampen spilles mandag 26/4 kl. 19.00 på bane 2. (Ingen tilskuer)

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Serie 6 2 er sidste hold der skal i kamp i denne omgang, hvor holdet møder lokalrivalerne fra Ikast FC, et hold vi altid har problemer med. Det plejer at være nogle kampe hvor der bliver gået til den og Ikast udligner til sidst, det må vi håbe vi har lært af. Holdet har spillet godt på det sidste og vundet de sidste 2 kampe, så det håber vi fortsætter, så vi kan bevare vores 2. plads. 

Kampen spilles tirsdag 27/4 kl. 19.00 på bane 2. (Ingen tilskuer)

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Kampene er stadig UDEN tilskuer, da dem der må være (50) går til spillere, dommere, trænere, officiel, m.m. Så desværre må I vente til den 6. maj, hvor der åbnes endnu mere.

Luk