Menu

Serie 2: Endelig sejr over Herning Fremad

image
22. maj 2022 kl. 08:09
Bording tog alle 3 point og vandt 3-1

Lørdag eftermiddag var der lokalopgør mod Herning Fremad, som vi altid har problemer med at spille imod og så på deres dårlige kunstbane. Men vi skulle se om vi ikke kunne fortsætte den gode stime vi er kommet ind i.

1. halvleg blev nok det dårligste vi har set fra gutterne i denne sæson og heldigvis var topholdet Fremad ikke effektive, trods masser af spil til Fremad tilspillede de sig ikke de store chancer. Efter 17 min får Fremad et frispark lige udenfor feltet og Nicklas halvklarer i målet, men forsvaret står total stille og Fremad havde nemt ved at bringe sig foran med 1-0. Vi havde vores første chance efter 32 min da Nicolas har et langskud lige ved siden af målet. 1-0 holder til pausen.

I pausen får spillerne en skideballe, helt fortjent for det de havde leveret i 1. halvleg kunne de ikke være bekendt.

Om det var skideballen eller et par omrokeringer så var det et helt andet hold der kom på banen til 2. halvleg. Ikke så flot spil men nu blev der fightet over hele linien og nu kom vi også frem til chancer. 7 min ind i 2. halvleg spilles Jonas Lynge fri ved midterlinien og går direkte på mål og udligner til 1-1. Nu styrer vi spillet og da Morten Knak bringer Bording foran med 2-0 midt i halvlegen ser det godt ud og topholdet er i knæ, de kan slet ikke få spillet til at køre. I sidste minut nedlægges Jonas i feltet og klart straffespark som Nicolas scorer på til slutresultatet 3-1, fortjent efter en god 2. halvleg.

Kampens spiller blev igen igen Sigurd, som igen spillede en stor kamp.

Luk