Menu

Serie 2: Første sejr i år

image
24. april 2022 kl. 07:49
Kjellerup sendt hjem med et 4-1 nederlag

På en lun lørdag kom Bordings første sejr i 2022 og det gik ud over Kjellerup.

Kampen startede meget med spil på midten af banen dog havde Bording de største chancer og efter 17 min bringer Kenneth de blå foran med 1-0 på et rigtig flot mål med 1. gangs afleveringer hele vejen. Flot flot. Efter målet har Bording endnu et par store chancer uden det dog gav mål, og efter 38 min udligner Kjellerup på deres første helt store chancer, da vi ikke får sparket bolden ordentlig væk. Kjellerup spillede kun på lange bolde og det havde forsvaret ok styr på.

I pausen er der ros til hele holdet, da det er det bedste bold de endnu har leveret i år.

2. halvleg starter jævn og meget af spillet foregår på midten af banen, eneste tidspunkter Kjellerup er farlige, er når vi ikke er koncentreret og laver nogle dumme personlige fejl, men i dag bliver vi ikke straffet for det, som i de første 4 kampe, men vi skal have de fejl helt væk. Efter 72 min bringer Simon Bording på 2-1 og minuttet efter afgør Mathias P kampen med sit mål til 3-1 og det er til stor jubel for spillere og tilskuer. 3 min før tid scorer Oliver til slut resutatet 4-1 og fuldt fortjent 3 point.

Kampens spiller blev Nicolas som spillede en blændende kamp på midtbanen.

Luk