Menu

Serie 2: Vigtig kamp i Vildbjerg gav nederlag

image
29. maj 2022 kl. 13:41
Hjemmeholdet vandt kampen med 4-2

En meget vigtig kamp for begge hold, Vildbjerg havde tabt de sidste 4 kampe mens Bording var ubesejret i de sidste 5 kampe. Desværre var de blå ramt af afbud til kampen, men alligevel troede alle på 3 point inden kampen.

Kampen starter fantastisk med 2 mål af Benjamin i de første 20 min og den farlige 2-0 føring. I de første 30 min styrede Bording drengene kampen, men desværre slår Vildbjergs topscorer til i det 31 min og scorer til 1-2 som også var stillingen ved pausen.

I pausen snakkes om at vi skal fortsætte og hjælpe de spillere der kommer ind og får sæsondebut. Desværre går der kun 5 min før Vildbjerg udligner og derefter foregår meget spil på midten. Efter 66 min får Vildbjerg tildelt et straffespark som de scorer på og er dermed foran 3-2, ikke helt fortjent. I de sidste 10 min satser de blå alt og får også et par chancer, men kan desværre ikke få bolden i mål og i overtiden scorer Vildbjerg så til 4-2 som bliver slutresultatet, ærgeligt nederlag, men spillerne må op på hesten igen allerede fredag, da Kjellerup står på menuen, taberen af denne kamp vil være under stregen.

Kampens spiller blev fortjent Benjamin Knudsen som spillede en stor kamp.

Luk