Menu

Serie 5,1: Slog Sunds på hjemmebane

image
18. marts 2022 kl. 08:12
Vandt med 5-1 efter en 4-0 føring ved pausen

Torsdag aften skulle serie 5,1 igen spille mod Sunds, denne gang på hjemmebane og det vidste sig at være en fordel. Efter for 3 uger siden at have tabt med 4-1 i Sunds vandt de blå på hjemmebane med 5-1 efter at have ført med 4-0 ved pausen.

Vi var meget opsatte på at få sejren efter en grim 2. halvleg i Sunds som vi tabte 4-0 og det fik vi så også. Sunds startede bedst de første 10 min men derefter overtog Bording spillet og spillede flot fodbold. Efter 15 min bliver Maibom nedlagt i feltet og dommeren fløjter straffespark, som Maibom selv scorer på. Da Mikkel 7 min senere bringer os på 2-0 på en halvflugter styrer vi alt spillet, holder Sunds helt fra chancer. Efter 27 min scorer Mikkel igen på et flot kontraangreb og 3-0. 3 min før pausen bliver det så 4-0 igen ved Mikkel. En flot 1. halvleg og det bedste holdet har spillet i år.

I pausen snakkes der om at fortsætte og ikke være tilfredse.

Men det går ikke lige sådan i starten af 2. halvleg, Sunds har det meste spil og vi har det svært i de første 20 min, Sunds scorer også i den periode til 4-1 og det vi skal grave dybt, men kommer dog tilbage i kampen og da Maibom scorer til 5-1 efter 27 min spil i 2. halvleg, giver Sunds op og vi kører stille og roligt sejren i hus, fuldt fortjent sejr.

Sidste kamp inden turneringen starter, hvor første kamp er hjemme onsdag den 30/3 mod Fjelstervang.

 

Luk