Menu

Serie 5.1: Tabte igen med 1 mål

image
24. august 2022 kl. 09:09
Funder vandt kampen med 3-2

Funder var tirsdag aften på besøg hos os og det blev en spændende og velspillet kamp. Det var 2 hold der gerne ville spille fodbold, dog var Funder klart fysisk stærkere end os.

Vi får en dårlig start på kampen, da Funder allerede efter 3 min bringer sig foran med 1-0. Vi havde det svært i starten af kampen, men spillede os mere og mere ind i kampen. Vi har 3 store chancer som vi brude have scoret på, men lidt ufortjent kommer Funder på 2-0 efter en halv time. Den stilling holdt til pausen.

Vi starter 2. halvleg som lyn og torden og scorer til 1-2 i første minut af 2. halvleg ved Jesper Skov og da Jonathan 9 min senere udligner på et flot hovedstød bruger jublen løs. Fuldt fortjent og godt kommet tilbage. Vi har lidt problemer med de fysiske spillere fra Funder, men holder dem dog fra de helt store chancer. 2. halvleg bliver en flot spillet halvleg af os, men helt ufortjent får de scoret sejsmålet 9 min før tid, da vi var lidt ramt af manglede kræfter. 

Kampens spiller blev fortjent Sebastian i forsvaret, som spillede en stor kamp, men igen ros til hele holdet.

Luk