Menu

Serie 4: Knebent nederlag

image Holdet tabte med 3-2 mod Fårvang
09. marts 2022 kl. 14:59
Kampen startede med mange kvalificerede angreb fra begge hold. Efter 10 min. havde vi fundet rytmen og havde 100% styr på modstanderen. Vores forsvar lod intet gå igennem, vi spillede os til mange afslutninger som resulterede i 2 mål. 2 flotte mål sat ind af Juul og Samuel. Vi burde have været foran med 4 eller 5, da vi brændte mindst 2 100% chancer. Fårvang reducerer kort inden pausen på et heldigt mål.
Vi kom hurtigt under pres fra anden halvlegs start og efter et lille kvarters tid udlignede Fårvang til 2-2. Herefter var kampen meget lige, men vores midtbane løb rigtig mange meter for at holde Fårvang i skak. Det sidste kvarter løb vi tør for energi på centrale pladser, så vi måtte se Fårvang vinde kampen med 3-2.
Fårvang er et meget stærkt serie 4 hold, som er godt besat på alle positioner, så det er ikke en skam at vi ikke vandt kampen, men jeg lærte rigtig meget om en stor del af vores spillere, så jeg kunne bestemt bruge kampen til noget. Træls vi tabte, men vi kan i rigelige mængder være vores præstation bekendt.
Luk