Menu

Serie 4: Så vandt holdet endelig

image
12. juni 2022 kl. 09:32
Slog hjemme FC Silkeborg med 2-0

Lørdag eftermiddag skulle serie 4 have en sejr for at blive i rækken og gutterne var opsatte fra starten. Allerede efter 8 min bringer Lasse H. holdet foran med 1-0 og da Maksym 5 min senere gør det til 2-0 ser det godt ud. FC Silkeborg er slet ikke klar fra start og der går også 20 min inden de rigtig kommer igang, men de tilspiller sig ikke de store chancer og Bording drengene fører fortjent med 2-0 ved pausen.

2. halvleg går Bording i stå og FC Silkeborg overtager mere og mere af spillet. Bording kæmper for at komme mere ind i spillet men det er FC der dominerer, dog uden at tilspille sig de helt store chancer. I de sidste 15 min presser FC virkelig på og kunne nemt at have scoret et eller to mål, men Paul i målet holder buret rent og Bording vinder fortjent kampen med 2-0.

Vigtig sejr i kampen om at blive i serie 4, dog kan vi stadig ikke selv afgøre det og der skal en sejr til i sidste kamp mod FK 73 som rykkede ned i går med nederlaget til Tulstrup.

Kampens spiller blev Oliver Poulsen som spillede suverænt i forsvaret.

Luk