Menu

Serie 4: Sejr over Klovborg

image
20. marts 2022 kl. 09:40
Holdet vandt fortjent med 4-1

Lørdag eftermiddag spillede serie 4 deres sidste træningskamp inden turneringen starter og det var på hjemmebane mod Klovborg.

Det blev en kamp hvor Bording var klart bedst i 1. halvleg og Juul bragte de blå foran med 1-0 allerede efter 9 min. resten af 1. halvleg havde Bording flere store chancer men det var først i sidste minut af 1. halvleg det blev 2-0, da Palle scorede.

I pausen ændres der på opstillingen til 2. halvleg for at prøve noget nyt.

Det var ikke godt, da Klovborg spiller bedst og kæmper mere og scorer til 2-1 efter 60 min. De næste 15 minutter er Klovborg bedst, Bording drengene kan slet ikke få spillet til at køre, dog holder de Klovborg fra de helt store chancer. Den sidste kvarter går man tilbage og spiller samme system som man startede med og det hjælper lidt, Bording scorer 2 gange, først ved Trier og til sidst ved Juul og en 4-1 sejr. Holdet har spillet nogle gode træningskampe, så spændende om det kan fortsætte, når turneringen starter på fredag med et lokalopgør på hjemmebane mod Engesvang.

Luk