Gråsten Cup 2015 overstået

Fredag eftermiddag tog 117 spillere og 15 ledere afsted til Gråsten for at deltage i deres store cup turnering med 120 hold.
Mange forældre havde valgt at overnatte i Gråsten på campingpladsen som var lavet lige ved siden af skolen. Nogle forældre havde lejet et værelse på hotel eller privat og mange valgte at kører frem og tilbage, så vi var rigtig mange Bordingenser i Gråsten.
Det sportslige endte med 3 medaljer igen var det pigerne som gjorde det bedst med 3 finaler, 1 første plads til U11 piger og 2 andenpladsen til U14 piger og U15 piger.
Men socialt tror jeg Bording IF var bedst, da vi synes vi kunne mærke at alle hyggede sig og der var et fantastisk humør hele vejen rundt.
Bording IF's ungdomsafdeling har allerede bestemt at vi i 2016 også skal til Gråsten Cup.
Bestyrelsen takker alle for den store opbakning der har været i Gråsten.