Mange ungdomskampe onsdag på banerne ved hallen

Der var travlhed på banerne ved hallen onsdag aften, da både U13 1, U13 2 og U15 drenge holdene skulle spille.
På Invita Arena spillede U15 drenge mod Sorring, som havde tabt den første kamp med 13-0, så drengene snakkede kun om hvor stort vi ville vinde, men de blev klogere. Spillet kørte slet ikke i 1. halvleg men Bording kom dog foran med 1-0 inden Sorring kom foran med 2-1 og Bording spillerne kiggede på hinanden og tænkte, hvad sker der.
Inden pausen havde Bording dog bragt sig foran med 3-2 og i 2. halvleg spillede Bording drengene klart bedre og bragte sig foran med 6-2 inden de slappede af og Sorring fik lov til at scorer 2 gange, så slutresultatet blev 6-4.
U13 1 var kommet i menneskehænder, da de mødte Ry som i foråret var mesterhold og af uforklarlig grunde tilmeldt i en række 1, alt for gode til det. Ry vandt kampen med 10-2 og Bording spillerne kæmpede til sidste fløjt, men sådan en kamp er ikke meget ved, tror også Ry har fortrudt at de har tilmeldt sig i den række.
U13 2 skulle op mod IFS som havde vundet stort i deres 2 første kampe, så vi var lidt spændt på hvordan de ville gå, men Bording spillerne spillede en rigtig god kamp. Desværre tabte holdet helt ufortjent med 2-1 efter en føring på 1-0. Dommeren vi havde i kampen gad ikke dømme 8 mands kunne man se, han gabte mindst 5 gange i løbet af kampen og løb ikke en eneste gang. Så skal man lade være med at sige man vil dømme. Nå skidt med det en god kamp af Bording drengene, men de var skuffet efter nederlaget, men som trænerteamet sagde skulle de være stolt af deres indsats.