Menu

Sæsonens første nederlag til U10 drenge

image
01. juni 2015 kl. 08:39
I turneringens første 7 kampe er det blevet til 5 sejre og 2 uafgjorte til Bordings U10 drenge - men onsdagens kamp mod Sunds gav sæsonens første nederlag

I første kamp mødte Bording Hammerum, som de spillede uafgjort med tidligere i sæsonen. Bording kæmpede godt og havde meget godt sammenspil. Bording bragte sig foran 1-0, da Jacob udnyttede medvinden, og spillede Samuel fri direkte på målspark! 

Samuel var sikker i afslutningen, hvor han stille og roligt trillede bolden forbi Hammerums målmand. I starten af 2. halvleg blev det 2-0 til Bording, da Samuel udnyttede en fejl i Hammerum forsvaret. I kampens sidste 10 minutter fik Hammerum lagt mere pres på Bording, og det lykkedes dem at få scoret to gange og dermed udligne til slutresultatet 2-2. Det var en fin lige kamp, som vi kan lære meget af, men det er selvfølgelig altid bittert at miste sejren i sidste øjeblik.

I anden kamp skulle Bording møde Sunds, som Bording havde vundet 2-1 over i sæsonens tidligere opgør. Bording var ikke helt klar fra kampens start, og det udnyttede Sunds til at bringe sig foran 1-0 efter blot et par minutters spil. Bording fik mere styr på spillet, og spillede sig flere gange igennem til store chancer - men det lykkedes desværre ikke at score.
Sammenspillet på banen er udmærket, men når drengene bliver trætte, så er der flere der begynder at drible, i stedet for at vælge afleveringerne.

Vi spiller bedre og bedre sammen, og bliver hele tiden bedre til at åbne spillet over kanterne. Men det ser ud til at vi skal til at arbejde lidt mere med konditionstræning, for når vi spiller to kampe sådan en aften, så kniber det sommetider lidt med løbevilligheden i sidste kamp :o)

Som det kan ses på billedet, så kan man stadig smile og holde humøret højt - trods det, at man lige har inkasseret sæsonens første nederlag. 
På billedet mangler Kristoffer og Jonas, som var oversiddere til aftenens to kampe.

Af træner Frank Lauritsen

Luk