Menu

Sejr til U15 drenge

image
19. marts 2015 kl. 09:15
U15 drenge fik en sejr på 4-1 i Thyregod

Onsdag aften var U15 drenge en tur i Thyregod og spille deres 2. træningskamp mod et godt Thyregod hold, som havde vundet deres 2 første træningskampe. Vi havde til kampen et par fokuspunkter, spille bolden rundt og gerne bagud, stå rigtig i kæderne samt masser af  lyd.

Det med at spille bolden rundt fandt vi ud af var svært, da vi kom på en umulig bane, som var meget knoldet, ja vi må erkende vi har gode baner i Bording, vores træningsbane var klart bedre.

Vi starter kampen med at prøve at spille, men spillerne har svært ved at styre bolden, og der blev nok også driblet lidt for meget indimellem.

Efter 19 min kommer vi foran på vores første chance, da Magnus får bolden ved midten og dribler nemt igennem forsvaret og scorer sikkert til 1-0.

Derefter foregår spillet på midten af banen, men vi så i de første minutter at Thyregods angriber var hurtige, men vi har tendens til at stå højt på banen og det koster efter 31. min da vi er kommet for langt frem og en spiller får frit løb mod mål og scorer uden chancer for Maja som vi havde lånt af U15 pigerne.

I sidste minut får vi hjørnespark og Emil scorer direkte på det til en 2-1 føring ved pausen.

I pausen snakker vi om at fortsætte med at spille bolden, ja men det er svært siger spillerne og ja de har ret, men bliver dog enige om prøve.

Lad det være sagt med det samme, det lykkedes meget bedre for os og vi spiller en rigtig god 2. halvleg indtil der mangler 10 min.

Vi spiller bolden meget mere, men stadig dribles lidt for meget samt vi kan også godt spille bolden mere bagud.

Efter 14 min af halvlegen får Thyregod et gult kort og vi får et frispark lige udenfor feltet og Magnus sparker bolden op i krydset (nogen sagde Messi) til en 3-1 føring og fuldt fortjent, da vi har alt spillet.

4. min senere vil dommeren igen i centrum, da han dømmer et frispark til os i feltet for at målmanden stod med bolden i 9 sek. På frisparket triller Oskar bolden til Magnus som scorer for 3. gang og til slutresultatet 4-1.

I de sidste 10 min sløser vi meget og Thyregod får 3 kæmpe chancer, men sparker dog ved siden af målet, der er også noget vi lige skal træne, altså spille alle 70 min.

Til kampen havde vi 5 nye spillere med og de gjorde det alle godt og overraskede os i trænerteamet, dejligt at der er kamp om pladserne.

Stor ros til alle spillere for en god kamp, men der er stadig mange ting vi kan gøre bedre, og det skal allerede gøres i næste kamp som er mod Kølkær på onsdag.

Luk