U11 drenge: 2 sejre til U11 drenge

Jeg (Torben Gjørret) havde i dag fornøjelsen af at være træner for U11 8-mands holdet.
Vi var i Lind hvor vi i første kamp mødte Sdr. Felding.
Det var klart fra start, at Bording var bedst og vi kommer hurtigt foran på et hårdt fladt skud fra Jesper, som sammen med Mikkel Due i dag var lånt fra U12.
I anden halvleg bliver Bording mere og mere dominerende og William scorer 2 gange. Begge gange alene med målmanden efter at han flot er løbet i dybden og har fået en fin stikning fra midtbanen. Sdr. Felding har enkelte muligheder, men dem tog Jeppe sig sikkert af.
Sikker sejr på 3-0.
I anden kamp mødte vi KLG, som var et niveau over Sdr. Felding.
Vi starter OK, men KLG kan gå til pause foran 1-0. Vi virker trætte og kommer ikke til mange chancer.
I anden halvleg får vi os samlet lidt op kommer bedre med.
Axel får bolden uden for feltet, ligger den tilrette for højrebenet og sender den flot op i det lange hjørne.
Jesper tager lidt senere en drible tur på tværs af banen og fra kanten af felten sparker han den hårdt og fladt ind i langt hjørne til 2-1 føring. Nu skal vi holde hjem, men vi hænger meget i forsvaret og KLG udnytter pladsen til at spille sig igennem og scorer til 2-2.
Men vi vil det anderledes. Der er kun 1 minut tilbage. Vi giver bolden op ved at spille den tilbage til Jesper. Han tager en dribletur forbi 3 mand og ender alene med målmanden og scorer til 3-2 til Bording. Det var sidste aktion i kampen og vi vinder til stor frustration for KLG spillerne.
Alle spillere spillede 2 fine kampe, men skal man fremhæve nogle som gjorde det særligt godt, så var Jeppe sikker i sine aktioner i målet, Tomas rigtig god som bagerste mand, Mikkel L. Var stærk på backen, Jesper var skarp foran mål i de afgørende situationer og William lykkedes med nogle fine driblinger og 2 sikre scoringer.
Tillykke til drengene med 2 fine sejre.