U11 drenge igang med kampe

Det betød at Bording stillede op med ligeså mange U10 drenge, som U11 drenge på holdet. Da det for de fleste U10 drenge var de første 8-mands kampe, så var træneren lidt bekymret for, om det ville give placeringsproblemer for flere af U10 spillerne. Men bekymringerne blev heldigvis gjort til skamme!......alle spillere var klar fra første fløjt.
I første kamp skulle Bording møde Ikast FS 3. Efter en meget lige start på kampen, så overtog Bording mere og mere af spillet, og det var derfor helt fortjent, da Samuel Bonde bragte Bording foran 1-0, på et perfekt udført langskud.
Bording viste flere gange fint sammenspil, og det var ikke nemt at se, at det var første gang dette Bording hold spillede sammen. Specielt i anden halvleg spillede Bording sig frem til flere gode chancer, og burde have vundet større - men 1-0 blev kampens slutresultat.
I anden kamp skulle holdet møde Ikast FS 2. Bording havde spillet mod dette Ikast hold, til det netop overståede XL Bording Cup - hvor resultatet blev 2-2. Denne gang ville Bording have sejren, og viste fra start, at de var mest opsatte på at vinde kampen. Bording spillede igen fint sammen, og specielt contra spillet var helt i top. Når Bording erobrede bolden, så gik det meget hurtigt med at komme til Ikasts målfelt, og der var altid 3-5 spillere som tog den lange løbetur, så Bording havde spillere med i feltet, når der skulle afsluttes.
Scoringen til 1-0 føring, kommer efter at Sofus Andersen erobrer bolden fra Ikasts forsvar, og Sofus scorer efterfølgende selv på chancen. Bording havde igennem anden halvleg bolden mest, og derfor var det fortjent, at Samuel Bonde kunne score til slutresultatet 2-0.
En perfekt start på sæsonen, med to sejre - og Bording holdt målet rent i begge kampe :o)