Menu

U11 drenge: Var lørdag i Ikast for at spille 2 kampe.

image
23. maj 2017 kl. 11:55

1. Kamp mod Sunds blev en meget tæt og spændende kamp.
Vi starter skidt og er presset fra første fløjt. Vi kommer dog bedre med og får spillet flyttet lidt længere frem.
Vi kommer foran 1-0 før pausen og har både en friløber og et skud på stolpen, så det kunne godt være blevet til noget mere. I anden halvleg er vi presset, men får også et par kontraer. Vores forsvar står godt men vi er også heldige med at vi holder resultatet 1-0 til Bording. Ikke mindst pga. en vanvittig redning fra Mads V. Måske var det mere held end noget andet, men flot var det.
Målscorer: Jesper.

2. Kamp mod Tjørring bliver også en spændende og tæt kamp. Vi spiller nok den dårligste kamp vi har spillet i år når vi ser på den offensive del af spillet. Vi kan slet ikke holde fast i bolden. Til gengæld lykkes det for vores forsvar at afværge de fleste chancer som Tjørring har en del af.
Emil bringer i første halvleg Bording på 1-0 med et flot skud op i fjerneste målhjørne. Vi har på det tidspunkt et par chancer men ellers er vi noget på hælene. I anden halvleg har Jesper et flot skud som rammer overliggeren og Esben bliver snydt for et straffespark. Ellers er det igen forsvaret sammen med en hårdt arbejdende Christian N. På midtbanen , der sørger for at vi stadig er foran. Stillingen holder indtil sidste minut, hvor et indlæg fra Tjørring meget uheldig ender i vores mål.
Så kampen ender desværre 1-1.
Målscorer: Emil

I dag valgte vi hele forsvaret som dagens Brasilianere - nemlig Mads V., Mikkel, Oscar og Kristian J. Alle gjorde det fremragende i alle 4 halvlege.
Dagens vinder af Ronaldinhobamsen blev Oscar, som idag spillede med stor koncentration og sikkerhed som bagerste mand. Oscar satte ikke en fod forkert idag og udstrålede stor sikkerhed i alle indgreb.

Luk