U12 drenge: Burde have vundet kampen
U12 Drenge spillede i dag hjemme mod Hammerum. Det var kampen igennem et massivt Bording pres mod Hammerums mål og Hammerum kom gennem hele kampen kun til et par målchancer.
Hammerum får i første halvleg scoret udefra på en trillerbold, som desværre går forbi vores målmand - meget uheldigt for os. Vi har i løbet af første halvleg 3 skud på stolpen og mange nærgående forsøg, men bolden vil ikke i mål.
Vi kæmper videre i anden halvleg og sidder fuldstændig på kampen. Hammerum spiller kun på kontraer og de løber desværre igennem en gang og får scoret til 0-2 efter flot opspil. Eneste reelle chance de har i anden halvleg.
Nu må vi satse og presse endnu højre oppe på banen og det giver pote. Første scorer Mikkel på en rigtig fin aflevering fra Emil. Senere er det Esben som langt udefra får bolden sendt ind over Hammerums ellers meget dygtige målmand.
I de sidste minutter får vi lagt et tungt pres på Hammerum, men det var svært at få bolden i mål i dag. Det var en kamp, hvor det ville have været fuld fortjent hvis Bording havde vundet med 5 mål.
Kampen slutter 2-2. Målscorer Mikkel og Esben.
Ronaldinho gik til Kristian Jedig, som spillede solidt på venstre back, kom godt med frem på banen og havde mange fine afleveringer i det opbyggende spil.