Menu

U12 drenge: Sejr over Tjørring

image
12. juni 2017 kl. 07:55

Sejr til Bordings u12 drenge over Tjørring

Lørdag den 3/6 spillede Bordings U12 drenge hjemmekamp mod Tjørring. Det blev til en sejr på 5-1, men cifrene lyver lidt, forskellen på de 2 hold var ikke så stor – men sejren var fortjent 😊

I Første halvleg startede Bording klart bedst, og spillede sig frem til flere gode chancer. Jon scorede til 1-0 på et godt langskud. Senere i halvlegen laver Jacob et godt indlæg på hjørnespark, som Magnus Post flugter i mål ved bagerste stolpe. I de sidste 10 min af første halvleg overtager Tjørring spillet, men stillingen er 2-0 til Bording ved pausen.

I anden halvleg fortsætter Tjørring med at lægge pres på Bording, men da Jon efter ca. 10 minutter løber fra Tjørring forsvaret og scorer til 3-0, så er det lidt som om Tjørring holdet giver op. Jesper Gjørret får en stikning i dybden fra Jon, og løber fra forsvaret og scorer sikkert til 4-0. Tjørring reducerer til 4-1, men kort efter gør Magnus Post det til 5-1 på et flot langskud.

Fidusen gik til Magnus Post som fik 5 stemmer.

Luk