Menu

U12 drenge: To sejre mere til Bording

image
19. juni 2017 kl. 10:02

 

Lørdag den 10/6 spillede Bording mod Ikast KFUM, og det blev en velspillet og meget lige kamp.
Bording starter kampen bedst, og kommer foran 2-0. Ikast har flere gode forsøg, og får også reduceret til 2-1. Det er en lige kamp med chancer i begge ender, men i slutfasen scorer Bording yderligere to gange og vinder 4-1.

Fidusen i denne kamp gik til Jacob og Theodor. Theodor som for øvrigt spillede sin første kamp i denne sæson, meget fint comeback af Theodor.

Lørdag den 17/6 spillede Bording sin sidste turneringskamp mod Hammerum. For første gang i sæsonen var det ikke Bording der pressede på fra kampens start. Hammerum havde flere nærgående forsøg, blandt andet et skud på den ene stolpe. Men Bording tilkæmpede sig langsomt spilovertaget, og bragte sig foran 2-0 inden pausen. Starten på 2. halvleg var ren opvisning fra Bording drengene, der scorede 3 gange indenfor de første 5-7 minutter, og så var der ikke mere spænding i den kamp. Det var flotte gennemspillede angreb, så det var en fornøjelse at være tilskuer. Bording scorede til 6-0, inden Hammerum i slutfasen fik scoret to gange til slutresultatet 6-2 til Bording.

Fidusen gik til Magnus Post, som scorede 4 gange i denne kamp, og dermed overhalede Samuel Bonde på topscorerlisten.

Drengene har spillet 9 turneringskampe i denne sæson, og det er blevet til sejre i dem alle. De har spillet i B-rækken, som de også gjorde sidste år, men i denne sæson skulle de nok have prøvet kræfter med A-rækken.

Drengene har selv stemt om fidusen i alle kampe. Alle drenge har fået stemmer i løbet af sæsonen, men samlet var det Jacob der fik flest stemmer, og dermed vinder fidusbamsen – herunder er top 5 på fiduslisten:

1. Jacob Edling Lauritsen – 16 stemmer
2. Magnus Post – 14 stemmer
3. Samuel Bonde og Jon Lassen – 10 stemmer
5. Kim Hansen – 9 stemmer

En super sæson med nogle helt fantastiske drenge.

Luk