U13 piger: Stor sejr i første kamp

U12-13 pigerne var i onsdags afsted til vores første træningskamp, det var samtidig første gang pigerne skulle spille 11 mands. Så med en del afbud pga sygdom, drog vi til Jebjerg med kun 11,5 spillere (den ene halvskadet) for at møde Spøttrup.
Vi snakkede om inden kampen at resultatet af kampen ikke betød så meget, vi skulle mere bruge kampen på at lære hvordan vi skal spille, på den store bane. Tror dog pigerne glemte den taktik lidt, for med det samme kampen var igang, gik det kun en vej, kæmpe klumpspil på midten og så mod Spøttrups mål, vi var da også foran med 4-0 til pausen.
I pausen snakkede vi om at vi skulle spille bolden mere rundt og finde de rigtige huller og muligheder, istedet for alting foregik omkring midten. Den opgave løste pigerne til fulde i anden halvleg, så med super flot spil og et halv amputeret hold, sluttede vores første 11 mands kamp med en storsejr på 9-1.
Nu glæder vi os til næste kamp på lørdag mod Spjald på hjemmebane.