Menu

U15 drenge i finalen om det jyske mesterskab

image
24. juni 2015 kl. 08:15
Tirsdag aften spillede U15 drenge sig i finalen med en 5-1 sejr over LKB

Tirsdag aften blev en stor dag for Bording IF, da de fik et hold i finalen om det jyske mesterskab, det er mange år siden klubben sidst har haft det.

Kampen på Invita Arena mod LKB blev overværet af 120 tilskuer, så der var en god opbakning på en sankt Hans aften.

Spillerne var klar fra start og meget opsatte på at komme i finalen, vi kendte intet til modstanderne og blev enige om at spille vores eget spil.

Vi starter kampen med at bringe os foran efter 12 sek spil, da Anders K. spilles fri og scorer til 1-0 til stor jubel, dog var mange af tilskuerne endnu ikke kommet på plads.

Efter målet finder vi ud af det er et godt hold vi møder, de spiller bolden flot rundt i deres kæder, men vi står klogt på banen og holder dem fra de helt store chancer. Og dem der kommer får vi klaret i sidste øjeblik, som da Magnus går ned i en glidende takling på selve målstregen og får taklet bolden til hjørne. LKB har bolden mest, men det er os der er mest farlig.

I sidste minut af 1. halvleg dribler Anders K. sig fri ved baglinien og spiller bolden på tværs i feltet til Emil E. som scorer til 2-0, som også var stillingen ved pausen.

I pausen snakker vi om at kampen endnu ikke er afgjort og vi skal intet satse.

Vi starter 2. halvleg meget fornuftig og lader LKB spille bolden rundt på egen banehalvdel og står og afventer dem, vi vil ikke lukke dem ind i kampen.

Efter 7 min bliver kampen afgjort, da vi scorer til 3-0 ved Emil A., som modtager bolden i feltet efter en frispark fra Mathias og efter det mål falder LKB sammen og vi  styrer hele spillet.

10 min senere scorer Emil E. til 4-0 på hovedstød efter et skud fra Sune som målmanden kun kan halvklare og bolden går lige ud til Emil, som nemt kan scorer.

1 min senere bliver det 5-0 på et flot mål af Anders L. der scorer på et flot langskud helt oppe i det ene målhjørne.

Resten af kampen bliver hvor vi spiller bolden rundt med nogle lækker detaljer, dog er vi lidt ukoncentreret i de sidste minutter og det giver LBK et par chancer og på et af dem scorer de til 1-5, som bliver kampens resultat OG VI ER I FINALEN.

Flot flot flot holdindsats af alle spillere, kampens spiller blev Anders K.

Finalen spilles fredag mod Fredericia KFUM på neutral bane.

Luk