U15 drenge puljevinder

Onsdag var aftenen hvor U15 drenge kunne nå deres målsætning med at blive puljevinder og det lykkedes med en 3-2 sejr over Snejbjerg.
Snejbjerg stillede op til kampen med 6 A spillere, samt 4 fra årgang 99, så det var et meget stærkt hold vi skulle møde. Vi havde til kampen lavet nogle taktiske ting, men de lykkedes ikke rigtigt, da spillerne fra Snejbjerg var for snu og ikke hoppede på det. Vi fik fra start langt et godt pres på Snejbjerg, men vi kunne ikke rigtig tilspille os nogle chancer, men vi holdt Snejbjerg fra chancer i 1. halvleg.
Vi kom for meget ind over midten og når så Snejbjerg stod med 5 mand i forsvaret var det svært, men vi bringer os dog foran midt i 1. halvleg, da Emil Engelbreth scorer til stor jubel blandt de 47 tilskuer og vi øjner 1. pladsen.
Resten af halvlegen foregår meget på midten, hvor vi spiller bolden flot rundt, og komme til chancer men kan ikke få den forbi målmanden og så sker det som ikke må ske, i sidste minut kommer Snejbjerg ned i vores felt og efter lidt klumspil udligner de ufortjent til 1-1.
I pausen snakker vi om bare at fortsætte med vores spil, men skal komme mere ud over kanterne og bevare tålmodigheden.
2. halvleg bliver en meget jævnbyrdig halvleg, men vi får spillet bred mere ud og det giver Snejbjerg problemer. Efter 15 min spil får Sune bolden på kanten og ligger en superbold ind til Engelbreth som tager bolden flot ned og scorer sikkert til en fortjent 2-1 føring. Så tror vi spillet kører og satser lidt for meget bagud og det giver en kontra til Snejbjerg som de scorer på til 2-2.
Heldigvis vil Sune og Emil A. det anderledes, da Sune igen får bolden i vores venstre side og sender bolden ind til Emil som med hovedet scorer til 3-2 med 17 min tilbage.
Dermed skal vi nu spille sikkert og ikke satse bagude og det giver meget spil til Snejbjerg, som i de sidste 10 min presser os helt tilbage og det er lige ved at gå galt i sidste minut, men heldigvis redder Mikkel os og vi vinder med 3-2 og er dermed puljevinder og skal ud og spille jysk mesterskab.
Kampens spiller blev Mikkel på målet, som stod en god og stabil kamp.