Menu

U15 drenge startede med sejr

image
13. april 2015 kl. 08:30
Drengene slog hjemme Herning Fremad

U15 drenge startede på hjemmebane mod Herning Fremad, som kom til kampen med kun 9 mand, flot de stillede op, mange klubber ville have meldt afbud.

Da Bording spillerne så de kun var 9, faldt holdet helt ned i tempo og vi fik det meget svært mod de 9. Herning spillede klogt og var fysisk meget stærke. De spillede på lange bolde frem til deres eneste angriber, som var god til at holde på bolden. 

Efter 10 min kommer vi foran med 1-0, Anders Knudsen sparker udefra og målmanden kan ikke holde bolden og Emil E. er hurtig over riposten.

Da vi kommer foran falder vi endnu mere i tempo og resten af halvlegen har vi svært ved at få spillet til at fungerer, men vi holder dog Herning fra chancer. Fortjent går vi til pausen med en 1-0 føring.

I pausen var vi enige om at komme op i tempo, men det er svært, når først vi er nede i så lav tempo.

Efter 50 min udligner Herning på et godt langskud, men heldigvis scorer vi allerede 2 min senere, da Oskar scorer sit første mål for Bording.

4 min senere scorer Thomas årets mål på Invita Arena da han langt udefra kanonerer bolden ind i trekanten, til en fortjent 3-1 føring.

Fidusen gik helt suverænt til Thomas, som spillede en rigtig god kamp.

Det er en kamp vi hurtig vil glemme og komme videre, men kommer vi ikke op i tempo, får vi ikke mange point, næste opgave er fredag ude mod Snejbjerg.

Luk